Vedtægter for brug af Sognehuset

Sognehuset er et folkekirkeligt hus i Agerskov Sogn som ejes af Agerskov Kirke og bestyres af Agerskov Menighedsråd.

1. Brugere af Sognehuset:
a. Primære brugere: Sognehusets lokaler anvendes til konfirmationsforberedelseog minikonfirmander samt arrangementer af menighedsråd, medarbejdere, provsti og samarbejdende sogne. Primære brugere har førsteprioritet for brug af huset.
a.1 Indre Missions Forening i henhold til skødet.

b. Sekundære brugere: I forbindelse med kirkelige handlinger som dåb, vielse, konfirmation og begravelse kan Sognehuset lejes til kaffebord eller reception.
b.1 Sognehuset kan lejes til alsidigt kirkelige, sociale, folkelige og kulturelle møder samt øvrige offentlige arrangementer.

c. Udleje til private fester, kurser og ikke offentlige arrangementer: Udleje af Sognehuset er primært tiltænkt foreninger, grupper og personer med tilknytning til Agerskov sogn.

2. Sognehusets lokaler kan ikke udlejes til erhvervsmæssige formål eller til arrangementer som er i modstrid med folkekirkens formål.

3. For leje af Sognehuset kontaktes den nøgleansvarlige.
Der udfyldes en lejekontrakt, hvoraf det fremgår: Hvem lejeren er, til hvilket formål, hvor mange deltagere der forventes, og hvem der er den ansvarlige for lejen.
Lejer har råderet over huset i lejeperioden.

4. Ordensregler fremgår af lejekontrakten.
Vedtaget af Agerskov Sogns Menighedsråd, den 25. februar 2013, og godkendt af Tønder Provstiudvalg d. 28. februar 2013.