Sagnet Fortæller

Agerskov kirke ligger noget fra den oprindelige landsby, hvilket er usædvanligt.
De gamle har fortalt, at man begyndte at bygge kirken på Galsted Mark, idet Galsted i gammel tid var centrum i vores sogn. Men en morgen, da håndværkerne kom, var materialer og værktøj væk.
Det blev fundet, hvor kirken nu ligger. Man fik transporteret sagerne tilbage til Galsted Mark, men næste morgen var tømmeret og stenene væk igen. Man blev enige om at bygge kirken der, hvor materialerne lå, og siden har der aldrig været problemer.
Branderup kirke ligger også lidt for sig selv. Det hedder sig at håndværkerne i Agerskov og Branderup kun havde 1 hammer til deling, hvorfor den blev kastet frem og tilbage. Derfor måtte Branderup kirke ligge lidt udenfor byen, idet man ikke kunne kaste længere.

Der er også et andet sagn, som har med kirken at gøre. På Bispelgårds jorde skulle der være nogle sten, som menes at stamme fra en bispe- eller herregård. Det står ingen steder, at der skulle have været en sådan i Agerskov, men til gengæld har der nok været et munkesæde på Nitriskær.

Agerskov præstegård havde i gamle dage store jordtilliggender. Det er muligt at de stammer fra både et munkesæde og en bispegård.

St. Dionysios Kirke

Agerskov kirke er indviet til den hellige Dionysios. Dionysios var biskop i Paris, ved kirken, som senere blev kendt som "Notre Dame". Han levede i slutningen af 200 tallet og måtte lide martyrdøden for sin tro. Hedningene i Paris halshuggede ham.
Det fortælles, at han selv samlede sit hoved op og gik de 2 mil til kirkegården i bydelen St. Denis, opkaldt efter Dionysios.

St. Dionysios blev halshugget den 9. oktober. Lige siden er han blevet fejret netop denne dag.
En katolsk kirke er samtidig en helliggrav og Agerskov kirke er ingen undtagelse. I alteret har der været et lille gemme, hvor en formodet stump af denhellige Dionysios har ligget.

St. Dionysios var en meget populær helgen netop i 1200 tallet. Flere kirker i Sønderjylland er indviet til ham. Således bl.a. i Hostrup, der stadig har en figur af ham. St. Dionysios blev især påkaldt, når folk havde hovedpine, idet mange afbildninger viser ham, hvor kun hovedskallen er hugget af.

Den Første Kirke

Omkring år 1200 stod en vældig kirke færdig i Agerskov. Kirkens mure var sat i stenkvadre. Kirken havde skib, kor og apsis. Apsis, - den halvrunde bygning der afslutter koret, - var udvendig udsmykket med flotte søjler. Kirken havde mindst 3 indgange. En i nord siden til kvinderne, en i syd siden til mændene og en i koret til præsterne.

Lige indenfor kirkedøren stod døbefonden på en lille forhøjning. Langs væggen i skibet var en stenbænk. I triumfvæggen (skillevæggen mellem kirke´og kor) var der to nicher, som har rummet sidealtre.
Kirkens højalter var et stort stenbord, som stod i apsis. Stenalteret er gemt under træpanelet på det nuværende alter.

Det romanske kirkerum var meget dunkelt. I skibet har der været 2 små rundbuede vinduer mod syd og 2 mod nord. I koret et i hver retning og endelig et mod øst i apsis. I alle vinduer var der farvet glas.

Allerede omkring år 1300 er Agerskov kirke blevet for lille. Koret og apsis bliver revet ned og det nuværende kor af næsten dobbelt størrelse bliver bygget.
Præsteværelset mod nord og hvælvingerne bliver lavet samtidigt med ombygningen.
Hvælvene, der er spidtbuede, er således nogle af de ældste gotiske hvælv i Danmark.

Tårnet og det sydlige våbenhus (der har også været et mod nord) er fra omkring 1500.

Under korbuen står døbefonten, den har oprindeligt stået ved indgangen under pulpituret.

Blev i 1600 tallet erstattet af en "engel", der holdt et dåbsfad. Fonten kom da op i korbuen, og englen forsvandt omkring 1900.

Indsamlinger i Kirken

Hver søndag samles ind i klingpungen. Det er kirketjeneren, der går rundt med klingpungen, og det sker typisk under salmen efter prædiken. Menighedsrådet beslutter hvilke offentlige indsamlinger, der skal være i løbet af året.
Når indsamlingen ikke annonceres som støtte til et særligt formål, går de indsamlede midler til menighedsplejen. Det vil sige lokalt menighedsarbejde, som tjener evangeliets udbredelse og styrker menighedens liv og vækst.
Indsamlingen i klinpungen er gammel sønderjysk særtradition, som vi i Agerskov er glade for at have bevaret.

Murruden

Kendetegn: Murrude er indtil 15 cm høj og løst tuedannende. Bladstilken er af længde med bladpladen, grøn og brunviolet mod basis. Bladpladen er trekantet til ægformet i omrids og dobbelt fjersnitdelt. Bladafsnittene er mat mørkegrønne og kileformet-ægformede og savtakkede i spidsen. Sporehushobene er ca. 2 mm og med slør med frynset rand.

Variation: Ingen af betydning inden for arten, men hybrider med andre arter i slægten forekommer.

Forveksling: Den kan forveksles med andre sjældne arter i radeløvslægten:

Sort Radeløv (A. adiantum-nigrum) (kun på Bornholm) har flere gange fjersnitdelte, meget større, 10-35 cm. lange, glinsende, mørkegrønne, læderagtige blade med grønlig midtribbe.

Nordisk Radeløv har smalle, næsten tråd formede bladafsnit.

Hybrid med Nordisk Radeløv er kendt. Den er nærmest intermedier i bladafsnittenes form.

Udbredelse: Meget sjælden og totalfredet i Danmark.

De fleste forekomster er på gammelt murværk, f.eks. Agerskov kirke, Kronborg og Bastrup Slotsruin.

Sagnet om hylden ved kirken

I Agerskov fortælles et sagn, at det hyldetræ, der voksede på nordsiden af kirken, skulle saves ned to gange, før den danske Konge ville komme og binde sin hest ved den. Hylden var netop i 1920 vokset op for tredje gang, og selv om Kongen ankom i bil, så mente man alligevel, at sagnet var gået i opfyldelse.