Udgivet af Caspar Gregers Jensen, fre d. 5. aug 2016, kl. 15:23

Jeg forundres lidt, når jeg i dagens evangelium læser, at der ”var en kvinde, som levede i synd i den by” Jeg undrer mig over flere ting ved det, for de første selvfølgelig at det på en eller anden måde skulle være noget særligt, ved at der boede en synder, eller for den sags skyld en syndig kvinde.

Og derudover, tænker jeg, det var vel ikke kun éen syndig kvinde der levede i den by? Jeg ville da næsten skyde på, at der var en hel del syndere i den by, jeg ved ikke lige hvor stor den var, men det ville da undre mig andet.

Selvfølgelig handler det om mere end det! Mange vil påpege, at kvinden formodentlig er prostitueret, og derfor et menneske, der ikke bare er syndigt, nej hun er en der har gjort sin synd til en levevej, hendes syndighed var hendes identitet, hun var defineret ved sin syndighed.

Denne kvinde er det altså, der ikke bare kommer til Kristus men rører ved ham, og Jesus ikke bare accepterer det, men belønner hende for det. Chokerende!

For at forstå hvorfor det er chokerende, skal man selvfølgelig lige huske på, at for jøderne er det at være syndig, at leve i syd, det samme som at være urenhed, og urenhed er, i denne traditionelle jødiske sammenhæng noget af det værste og farligste man kan forestille sig! Urenhed afskærer en fra Gud, og fra hans folk.

Og hvad værre er, urenhed smitter! Man må ikke komme i kontakt med de syndige og de urene, for så blive man selv
syndig og uren. Kvinder skal holdes isoleret i den periode hvor de menstruerer, efter fødsel og meget andet. og som vi jo også ved, er der flere former for mad, der er urene i jødedommen, mest kendt selvfølgelig svinekød, men også ting som skaldyr og andet.

Man kan selvfølgelig undre sig over, hvordan denne kvinde der er så syndig, kan få et udkomme hvis man ikke må røre ved hende eller have kontakt med hende, men skal vi ikke bare lade det stå ved, at mennesker kan være utrolig hykleriske når det stikker os!

Jesus er en hellig mand, men det at han lader denne prostituerede røre ved sig leder hans vært til at overveje, om han nu også er det. Hvis han var profet, så ville han vel kunne mærke / se / føle, at der var noget galt med den kvinde der rører ved ham? som profet er man jo en der ser mere end andre, har Gud på sin side, så man kan tale
hans ord, er i stand til at se verden som den virkelig er, derfor burde denne urene kvinde ikke kunne nærme sig ham eller røre ham, uden at han afviste og formodentlig også irettesatte hende på det kraftigste. Jesus beviser så, som han plejer det, ved at kommentere på situationen med en lignelse der viser, at han i allerhøjeste grad ved nøjagtig hvem kvinden er, og hvad der foregår ”bag kulisserne”. Og derefter, ikke alene vælger at både tale med kvinden, lade hende røre sig, og belønner hende til sidst.

Og med det viser han noget vigtigt om forholdet mellem rent og urent, nemlig at det ikke er så vigtigt som mennesker
syntes det er. At det ingen egentlig vigtighed har for Gud, hvilket jo er et skridt væk fra den måde jøder ofte har tænkt på, og, som jeg vil vende tilbage til, måske også den måde vi tænker på.

På den anden side er det stadig utrolig vigtigt, altså synd og urenhed, men ikke på den måde vi tror det, for mørke, urenhed og synd er nok forkert, men vore domme er ikke Guds domme. Men de er nødvendige for at Guds domme skal stå frem. Uden mørke er lyset meningsløst, hvis der ingen synd er, er der ingen tilgivelse, hvis der ingen tilgivelse er, er der ingen kærlighed.

Og på samme måde, hvis kærlighed intet koster, så er den intet værd. Det ved vi for det er jo ikke kærlighed hvis der ingen smerte er når den går i stykker eller mister, Det er jo ikke kærlighed hvis den ikke indeholder tabets mulighed.

Sådan er verden også indrettet, i det mindste for vore øjne, at hvis der ikke er noget at se tingene i forhold til, så bliver de meningsløse. Alt bliver gråt i gråt. Så derfor må synd og murenhed findes, for uden dem, kan vi ikke se lyset, hvis verden ikke var fuld af mørke ville vi aldrig have set Jesus i den,

Og det leder mig så til noget andet, for jeg talte tidligere om jødernes ”besættelse” af rent og urent, og jeg antydede, at Vi måske ikke er så langt fra det som vi tror.

Vi ved måske at for eksempel barselskvinder tidligere ikke havde adgang til kirken før det var ”rene” igen, men det var jo også fortiden. Men vi kender også til det moderne bakteriehysteri, hvor mange prøver at holde alting i deres miljø så sterilt som muligt af angst for sygdomsfremkaldende bakterier, og det er jo noget der findes den dag i dag,
også hos helt almindelige mennesker. Så disse tanker ligger måske dybere i os mennesker end vi tror. OG derfor må vi også spørge os selv, om vi også skiller mennesker ud, opdeler dem i rene og urene, dømmer dem.

Og svaret er at selvfølgelig gør vi det, det ligger nok endda ret dybt i os at gøre sådan! at definere os selv i modsætning til nogle mennesker, om de så er jøder, muslimer, katolske, prostituerede eller alkoholikere. Vi kommer nemt til at skille dem ud, og definere dem som noget andet end os, som nogle vi ikke har fællesskab med. Urene.

Men så er der kun en ting at huske på: ”Alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham.”

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

AMEN

Kategorier Prædikener